I Peter Lassen Trop er vi 27 tropspejdere (12-16 år) og 4 ledere (19-25 år). Vi laver mange forskellige aktiviteter og har hovedfokus på at have det hyggeligt sammen. Det kan både være traditionelle spejderaktiviteter såsom o-løb, pionér, mad over bål, etc., men ellers er vi i staben jo et par unge gutter, som får alle mulige gakkede og mere eller mindre geniale idéer, så mest af alt går det ud på at have det sjovt og få nogle gode og lærerige oplevelser. Tropsspejderne planlægger indimellem selv deres møder, hvor de står for planlægning, forberedelse og afvikling. De ugentlige møder finder sted i Vestervang kl. 19-21 om torsdagen.
Ud over de almindelige møder tager vi på ture med spejdere fra resten af Ravnsholt Division, omfattende Birkerød, Farum og Allerød (Lillerød). Dette er ofte konkurrenceprægede turneringer, men der er også ture, som er dedikeret til hygge og at skabe gode bånd til andre spejdergrupper. Vi tager desuden afsted med hele Peter Lassen Gruppe, alene i Troppen og på store turneringer med spejdere fra hele landet.