Hos juniorerne mødes vi en gang om ugen. Vi laver en masse forskellige aktiviteter, og vi lægger vægt på samarbejde, kammeratskab og patruljearbejde. Vi synes, det er vigtigt, at spejderne får en vis form for frihed til sammen med deres kammerater at løse en masse opgaver, men under trygge rammer fra lederne. Det er vigtigt for os at komme på tur et par gange om året, da det er her, man her har tid og en helt anden mulighed for at lære hinanden at kende og rigtig har tid til at lave en masse skæg og få spændende oplevelser. Det er afslappet på en helt anden måde end de daglige møder.
Vi har en række årlige traditioner. Vi tager blandt andet på kanotur, juletur og deltager i Oak City Rally, som er verdens længste sæbekasseløb. Desuden tager vi selvfølgelig selv på ture i gruppen og deltager desuden på ture sammen med spejdere fra de omkringliggende byer.
Stor hilsen
Jørgen, Lars, Lars og Lea